Windsurf sikkerhed

De 10 bud for windsurfere er:

  1. Lær at svømme
  2. Lær at sejle
  3. Lær søens færdselsregler
  4. Hold bræt og udstyr i orden
  5. Brug udstyr efter forholdene
  6. Undersøg vejrforholdene
  7. Vis hensyn
  8. Bliv ved brættet
  9. Bland ikke spiritus og brætsejlads
  10. Hold pårørende underrettet om din sejlads

Se også folder fra Søsportens Sikkerhedsråd HER og HER

Følgende sikkerhedsregler skal altid overholdes når man surfer eller sejler Stand Up Paddle. Reglerne gælder for alle. Udover disse regler er der skærpede regler for elever som er under uddannelse på Surf- /Sup skole. Regler er alene udarbejdet for at sikre din sikkerhed til søs og for at din sport skal udøves på en sikker og ansvarlig måde.

Sikkerhed.

Følgende betingelser skal være opfyldt, for at jeg kan surfe og sejle SUP i Køge Sejlklubs Windsurferafdeling.

  • Jeg sejler aldrig alene ud.
  • Jeg sejler ikke i mørke.
  • Jeg kender og har læst søsportens sikkerhedsregler.
  • Jeg har set vejrudsigten den pågældende dag.
  • Jeg kan svømme 200 meter.
  • Jeg har altid svømmevest på.
  • Svømmevest passer i størrelse.
  • Jeg har lært forskellige teknikker til at komme ind selvom udstyr er gået i stykker.
  • Jeg forlader aldrig surfboardet i vandet og prøver aldrig at svømme ind uden board.
  • Jeg tager ikke hjem fra klubben hvis jeg er den næstsidste surfer dernede, men venter på, at den sidste surfer kommer ind.
  • Jeg forlader aldrig surfboard, således at andre kan tro, jeg er faldet i vandet eller kommet til skade.
  • Jeg har ikke drukket alkohol inden jeg tager på vandet.
  • Jeg har garanteret klubben om, at jeg ikke har sygdomme som kan give kramper/anfald eller anden form for ukontrollerbar adfærd, mens jeg er på vandet.
  • Jeg er klar over og har accepteret at jeg tager på vandet på eget ansvar.

Sikkerhedsregler er vedtaget på fællesmøde i surfafdelingen den 2.6.2015. Overtrædelse kan medføre bortvisning fra klubben.

Kommende aktiviteter


Kalenderoversigt

Vejrudsigten


se billeder i galleriet