Velkommen til Køge Windsurf Klub

I de rustikke skure ved den populære Marina holder Køges windsurfere til. Kom ned og få en gratis prøvetime og se, om det er noget for dig! Meld dig helt uforpligtende til vores Facebook gruppe og følg med i Surfbuzzen.

Hvorfor tage til Maui eller Klitmøller, når du kan surfe lige her i Køge Marina? Når vinden piver både forår, sommer, efterår og vinter, og alle andre finder regntøjet og “hvorfor købte vi ikke en tur sydpå” ansigtet frem, bliver Køge Bugt forvandlet til en stor legeplads for windsurfere. Er du 13 år eller 70, dreng eller pige, vil du sejle freestyle, bølge eller race eller hyggesejle langs vores smukke kyst, så er du VELKOMMEN i vores klub. Og har du ikke prøvet det før, så lærer du det hurtigt i vores moderne Surfskole!

Windsurfing Køge er en afdeling i Køge Sejlklub. Vi holder klubaften hver tirsdag på Køge Marina, og de fleste søndage i sommerperioden har vi kapsejlads. Begge dage er det muligt at surfe med klubbens udstyr, og få hjælp af vores uddannede instruktører eller bare komme ned og få en hyggesnak. Udover det er der et antal bokse til eget udstyr, så man kan tage ud og surfe, så snart man har tid. Klubben er også i besiddelse af et antal våddragter, redningsveste og moderne begynderboards til Surfskolen. Vores instruktører og de andre medlemmer vil også hellere end gerne give gode råd, hvis man selv ønsker at investere i surfudstyr.

Mange tror, at surfing er en sommersport, men det er faktisk kun, når der er is på vandet, at der ikke bliver sejlet i klubben. Der findes ikke dårligt vejr. Kun dårlig beklædning og vindstille dage, hvor vi så bruge vores SUP brædder. Vi har en masse begynderudstyr i klubben, så du kan sagtens lære at sejle, uden du skal investere i dit eget udstyr. Alle er velkomne, og du lærer hurtigt at sejle i vores surfskole. Det eneste krav er, at du skal kunne svømme.

Hvordan bliver jeg medlem?

Vælg knappen Tilmelding øverst i menuen Som medlem af Køge Sejlklub, kan du frit bruge alle klubbens faciliteter, som bl.a. tæller klubhus og bådskure, og man kan deltage i alle klubaktiviteter. Hvis du vil lære at surfe, så kig under surfskole.

Hvornår er jeg gammel / stor / stærk nok til at surfe?

Vi underviser børn fra 12 år i vores surfskole. Er du interesseret i at sejle og er under 13 år, så kig på jolleafdelingen, hvor du kan få vigtig erfaring med vind, vand og vejr, indtil du er klar til at prøve kræfter med et surfboard.

Hvad med sikkerheden?

I Køge Sejlklub sætter vi sikkerheden i højsædet. Vi sørger for at give alle nybegyndere en grundig briefing om de vigtigste regler omkring sikkerhed til søs, bl.a. reglerne for vigepligt. Vores instruktører er uddannede af Dansk Sejlsportsunion til at undervise nybegyndere, og der er altid mindst to af dem på vandet, når der er klubaften. Vi har også altid en motorbåd liggende klar, så der er ingen risiko for, at nogen driver til Sverige…!

Kommende aktiviteter


Kalenderoversigt

Vejrudsigten


se billeder i galleriet