Kapsejlads

De ugentlige kapsejladser afholdes hver onsdag i sæsonens på fast udlagt bane ud for Køge Marina. Skippermøde afholdes en gang for alle sejladser.

På mødet vil følgende punkter blive gennemgået:

  • Løbsinddeling
  • Hvilke bane/ baner skal vi sejle
  • Frivillige / udlægning af bane
  • Dommertjanser
  • Ændring i dommerbestemmelser samt sejladsbestemmelserne
  • Øvrige stævner under sæsonen 2017

Sejladser
Samlet serie opdelt i løb for store både, små både, klassebåde, med sejlads hver onsdag fra d. 1/5 – d. 30/6 og igen fra d. 1/8 – d. 15/9.

Dommer
Dommertjans går på skift mellem de tilmeldte både, dommerliste vil blive ophængt i klubhuset. Dommerkuffert og startbøje afhentes i klubhuset inden sejladsen.

Sejladsbestemmelser
Se bilag: Sejladsbestemmelser for Onsdagskapsejladser 2017 i Køge Sejlklub. Du vil som begynder få udleveret vore lille “husker” i en lamineret udgave med de vigtigste kapsejladsregler, så du nemt og sikkert kan sætte dig ind i de forskellige situationer på banen.

Tilmelding og startgebyr
Startgebyr (for alle onsdage ): 400,- normalt startgebyr, 200,- for førsteårsdeltagere.  (gælder ikke TuneUp samt Klubmesterskab, 2 Star- Cup og 30 sømil sejladsen)

Tilmelding kan ske selvom kapsejladslicens mangler for normalt startgebyr, dog skal denne være gyldig inden første sejlads.

Er du ny kapsejler?
Har du ikke deltaget med din båd før og ønsker at prøve at sejle kapsejlads uden at få båd og sejl målt ind, er der mulighed for man det første år kan deltage uden kapsejladslicens. Du indbydes til at prøve det sjoveste, der findes som sejler, nemlig at sejle kapsejlads – Mange tror det er svært, men det er det ikke, og det er samtidig en af de bedste måder du lære at kende din båd på, samt at sejle den optimalt. Køge sejlklub tilbyder dig som nybegynder at deltage det første år til ½ pris samt at du kan deltage uden kapsejladslicens til din båd, du får i stedet et måltal af klubben der passer til din bådtype så du kan se hvordan din tid er i forhold til de øvrige både.

Mvh Kapsejladsudvalget KJS