Kursus i elementær motorpasning

 

Nyt kursusforløb 

Vi har undersøgt, rundt omkring på marinaen og i klubben, om der var interesse for et kursus i motorlære. Det var der, og vi har nu stablet et lille kursus på benene med start torsdag d. 01.02.2024. Herefter følger yderligere 3 torsdage, d. 08.02.2024, d. 22.02.2024 samt d. 29.02.2024. Alle undervisnings dage fra kl.18.30 til 21.00.

Vi har aftalt med John Lund og Torben Ørbæk, at de forestår undervisningen på kurset. Vi har samlet en brugt Volvo dieselmotor og en Mercury 2/6 HK-påhængsmotor, 2/4-taktsmotorer som vi benytter på kurset. Derudover har vi lavet materiale til brug for undervisningen til kursisterne.

Kursets indhold vil omfatte:

  • De helt grundlæggende principper i en dieselmotor på under 75 HK, som er det hyppigst forekomne i en sejlbåd.
  • De helt grundlæggende principper i en 2 og 4-takts påhængsmotor, som der er mange, der bruger på deres både.
  • Det basale vedligeholdelsesarbejde i forbindelse med vinterkonservering af motoren og klargøring til sejlsæsonen.
  • Lidt om skrueaksler, gear, kølesystemer, tæring og hvad vi ellers selv skal kunne klare.
  • Hvad der er vigtigt at oplyse ved havari og rekvirering af professionel hjælp.

Da det i kurset vil indgå, at deltagerne kan pille ved den motor, som klubben har købt i vinter er vi, i første omgang, nødt til at begrænse deltagerantallet til 10 kursister.

Der er en mindre kursusafgift på kr. 400,-

Tilmelding og kortbetaling kan ske her.

Viser det sig, at der er mere end 10, der er interesseret i kurset, har vi aftalt med John Lund og Torben Ørbæk, at vi gentager tilbuddet.

Bent Knudsen
På vegne af Køge Sejlklubs Sejlerskole.