Hej alle ungdomssejlere.
I Køge sejlklubs ungdomsafdeling er tingene heller ikke normale endnu, på grund af forsamlingsreglerne.

Vi har valgt at starte forsigtigt op på sejlads om mandagen igen.
For at det kan foregå forsvarligt, efter forskrifter fra Dansk Sejlunion og bestyrelsen, starter vi op med at tilbyde at de ’øvede’ sejlere som har sejlet i flere år, at de kan begynde at sejle igen.
E-jolle/zoom sejlerne Sara, Sahra, Victoria, Nadja, Juliane, Caroline, Peter, Elias og Kasper kan komme og sejle mandag d. 4. Maj kl. 17- ca.19,30.
Sejlere der møder op, skal være ’selvhjulpne’. Det betyder at de skal klare sig selv og selv tilrigge deres jolle. Der vil være en følgebåd med på vandet, og der vil blive udlagt en bane.
ALLE sejlere skal møde op omklædt, da klubbens faciliteter IKKE må benyttes. Reglen om afstand (2 meter) vil gælde og skal overholdes. Ligeledes må forældre ikke opholde sig i og omkring jollehuset på sejladsdagen.
Vi vil gerne have tilkendegivelse fra sejlerne om de kommer.
De nye sejlere må vente med at start op til vi har fået nye retningslinjer fra Sundheds styrelsen. Vi vil så igen informere på klubbens hjemmeside og Facebook-side.
Ved spørgsmål kan man kontakte John Vestergård på tlf. 21682455
Hilsen træner teamet i ungdomsudvalget.