VHF/SRC-uddannelse og online-prøve

Kurset er aflyst pga. for få tilmeldinger !

 

Til KjS medlemmer og fritidssejler i Køge.

 

 

Ifølge Søfartsstyrelsen må du gerne eje en VHF/DSC-radio, eller sejle rundt med en VHF/DSC-radio i båden, men hvis du tænder for den, altså lytter eller kommunikerer, skal du have et Short Range Certificate, eller hvad vi til hverdag kalder et VHF/SRC-bevis, for at betjene radioen lovligt.

I en nødsituation kan det være sidste udvej at anvende radioen, – certifikat eller ej, – men det er netop i nødkommunikationen, at en lille betjeningsfejl kan få voldsomme konsekvenser for nødstedte søfolk og skibe. Derfor skal du have bestået en certifikatprøve hvis du vil betjene VHF / SRC-radioen. 

Køge sejlklubs sejlerskole har i årevis uddannet mange fritidssejlere til gode søfolk, og vi kan med stolthed præsentere dette intensive og gennemprøvede kursus, som er en effektiv forberedelse til VHF / SRC certifikatprøven.

Lad det være sagt med det samme: Pensum omfatter en del paratviden, som helt indlysende er ligegyldig for, om du kan betjene et VHF/DSC-radioanlæg sikkert og effektivt, men de internationale organisationer kræver at du lærer disse emner, så lær det udenad – ellers dumper du til certifikatprøven.

Det du skal købe inde kursus start er 2 bøger: “Radiostationer i skibe” samt ”Radiostationer i skibe, Tillæg”. Bøgerne købes hos Weilbach (WWW.weilbach.com)



Pris:

Er du medlem af sejlklubben er prisen for kurset kr. 375,00
Er du ikke medlem af sejlklubben er prisen for kurset kr. 475,00

Prisen for online VHF/SRC-prøven er kr. 475,00, som skal betales til Dansk Sejlunion senest 4 dage før undervisningsstart og evt. prøve, således at du har dit log-in til prøven, når du møder op til undervisningen.

Betaling sker på dette link: Kurser (dansksejlunion.dk), vælg ”VHF/SRC Eksamen”.


Undervisning:

Undervisningen foregår lørdag d.10.02.2024 og søndag d.11.02.2024.

Begge dage starter vi kl.10.00 og der vil være undervisning frem til kl. 12.00.
Fra kl. 12.00 – 13.00 er der frokost.
Fra kl. 13.00 til 15.00 er der igen undervisning.


Tilmelding:

Tilmelding og kortbetaling kan ske her.

Vel mødt.
Svend Erik Bodi, instruktør og Bent Knudsen, sejlerskoleansvarlig.