Har du planer om at tage ‘Duelighedsbevis’, så er der mulighed for at komme i gang med teorien her i vinter.
Duelighedsprøven/-beviset er en praktisk og teoretisk ‘grunduddannelse’ for fritidssejlere. Den giver dig grundlæggende færdigheder og viden til at sejle forsvarligt, og om hvordan du varetager sikkerheden til søs om bord på et fritidsfartøj.
Køge Sejlklubs Sejlerskole udbyder både kursets praktiske og teoretiske del – og lige nu er der få ledige pladser på teorikurset i vinteren 2024/25.
Teorikurset foregår på et hold hver tirsdag aften kl 19-21 i Køge Sejlklubs lokaler i Køge Marina – første gang tirsdag den 5. november – og afsluttes med eksamen i starten af april 2025.
Prisen for kurset er 1.800 kr. + eksamensgebyr og div. materialer.
Se mere om Sejlerskolens Duelighedskurser på https://koegesejlklub.dk/undervisningen-i-sejlerskolen/
Kontakt instruktør Torben Damsgaard på td@koegesejlklub.dk eller mobil 40861333 hvis du er interesseret.