VI TÆNDER DEN STORE GRILL! Fredag den 19. juli kl. 18, altså på fredag, tænder vi den store grill i gårdhaven op og inviterer til fællesspisning. Tag din nabo under armen - og jeres mad til grillen og bordet med til en hyggelig aften. Der kan købes øl, vand og vin i klubhuset til fordelagtige priser. Det bliver pragtfuld vejr! (og ellers så griller vi stadig og spiser indenfor). VEL MØDT! ... See MoreSee Less
Postkort fra sommerlandet ⛵Hej Alle,Optimist & Ungdom er taget på Stegelejr med de andre klubber i Køge Bugt Kredsen. Vi er 48 børn og 20 voksne og en million joller og grej.Vi lærer en masse fra de andre børn, trænere og sejladser. Det blæser og regner MEGET, men så bader vi, leger, spiller spil, sejler sit-on-top kajak, spiller minigolf og spiser meget slik. Vores telte holder næsten tæt. Vi er ikke trætte selvom de voksne siger det.Onsdag skal vi sejle på tur til Nyord og grille burgere på stranden og er først hjemme i eftermiddagen. Vi ses om en uge.OBS: Send flere penge!Sejlerhilsner//Zara, Emma, Ibi, Alexis, Aya, Alba, Anine, Storm, Frederik, Huxi, Kasper Og Thor-Bjørn. OG Kasper, Per, John, Dorte & Vicky ... See MoreSee Less
SOMMERFERIEN VENTERSommerferien venter om kun en uge for de unge sejlere i Optimist & Ungdom. I år starter sommerferien for 12 af vores ungdomssejlere fra mandagsholdet med en uges Stegelejr hvor der sejles to pas hver dag og hvor formen pudses af inden to af vores TERA jolle sejlere sejler VM i august. Sommerferie betyder også at der bliver lidt stille omkring jolleskurerne de næste uger, kun afbrudt af mini opti camps og særlige VM træninger. Vi håber I får en dejlig sommerferie og glæder os til I er tilbage på vandet igen ⛵️😎Billeder fra mandagsholdet som sejlede på tur til Slipset i mandags. ... See MoreSee Less
POP-UP SHOP ONSDAG 19.JUNI KL. 17-22Er dit sejlertøj ved at være træt, eller måske har det aldrig rigtig siddet sådan rigtig godt, måske er der sket en masse nyt i udviklingen af materialer siden du sidst købte sejlertøj - og måske er din vest også ved at være træt, eller måske opdrift og kilo ikke helt længere er som da du købte den? Og vidste du fx. at der er redningsveste særskilt til kvinder som tager hensyn til barmen? Det får du nu muligheden for at lave om på når HAVHØKEREN gæster Klubhuset onsdag den 19.juni med den store trailer, og Klubhuset bliver Pop-Up Shop hvor du vil kunne se og prøve alle mærker og deres modeller i alle størrelser, og flere farver. Nyd en kop kaffe, vand eller øl mens Nicolai og Mille deler ud af deres viden om teknologien bag de forskellige modeller, og hør deres anbefalinger til lige netop dit behov. Det er din mulighed for i ro og mag at prøve og finde den model der passer til lige netop din krop og dit behov. Der vil være mulighed for at handle med attraktiv klub-rabat på aftenen. 1.salen i Klubhuset vil have særskilt damemodeller mm. VEL MØDT og tag da din nabo med. ... See MoreSee Less