Optimist & Ungdom sommerlejr
Vi tilstræber at deltage i forskellige Optimist & Ungdoms samlinger i Køge Bugt Kredsen og lejre, bla. Stegelejr som afholdes i uge 31. Forældre der ønsker at være med som frivillige hjælpere er meget velkomne. Hver sejlklub har et hold voksne med.
Sejlerlejren med deltagere fra klubberne i Køge Bugt Kredsen har været en fast tradition i mere end 20 år og har hvert år været en stor succes for både børn og voksne. Lejren vil primært være for yngre sejlere, men næsten alle juniorsejlere fra 10 år op til og med 17 år kan deltage. Det en forudsætning for deltagelse at man har sejlet minimum en fuld sæson og træner teamet vurdering, samt at man er til stede hele ugen.
Stegelejr er din mulighed for at få lige så mange sejltimer på én uge, som du ellers får på en hel sæson. Der sejles hver dag, formiddag og eftermiddag – tilpasset vejr og vind samt sejlernes forudsætninger. Der vil både være tilbud om seriøs træning, sjove konkurrencer, langturssejlads og leg på vandet. Herudover hygger vi os med grillfester, sejlteori, madlavning, boldspil, hockey, shopping i Stege by, badeture, evt. besøg på Møns Klint og meget andet. Alt afhængig af vejret.
Vi sover i telte, og bruger Sejlklubben Møns klubhus og faciliteter. Det er forældrenes ansvar at sørge for at der køres grej og joller frem og tilbage. Det planlægger vi sammen.









