Optimist & Ungdom har for nuværende fire Tera joller, som sejles aktivt af vores unge sejlere, som deltager aktivt i camps med andre Tera sejlere på tværs af klubber, samt Kredsmesterskaber og nationale, som internationale stævner. Den øgede sejltid som sejlerne opnår ved at deltage i camps udenfor den almindelige træning gør at sejlerne udvikler sig hurtigt, og får mod på mere.
I flere kredse og regioner er der et stærkt forankret miljø omkring Tera-jollen, som er præget af initiativer og aktiviteter i et ikke-formelt og ikke-elitært miljø. Det er en del af udviklingsstrategien i Optimist & Ungdom at indkøbe flere Tera joller indenfor den nærmeste årrække.